Hvornår er grafisk design godt?

 

Hvornår er grafisk design godt?

Det første vores hjerne opfatter intuitivt er stoflighed og farver.

Vi reagerer spontant, når vi får fremvist et design, og vi afkoder designet ud fra de normsæt, vores kultur har lært os. For de fleste danskere betyder den hvide farve glæde, lys og renhed. I Kina er den hvide farve symbol på sorg og ulykke.

 

Ikke to hjerner er ens
Ord er gratis. Hvis vi, inden den visuelle proces er gået i gang, lover fem mødedeltagere (fx en kunde), et flot, innovativt design i rødt og “med kant”, vil vores mødedeltagere sidde tilbage med fem forskellige billeder inde i hovedet af, hvordan det vil komme til at se ud. – Og de vil samtidig have fem forskellige opfattelser af nuancen rød.

Det kan derfor være svært at leve op til alles forventning om, hvordan et ”flot, innovativt design i rødt – og med kant” egentlig vil se ud. Ord er i den sammenhæng ”gratis”, men kan nemt gå hen og blive meget dyre …

– Skal vi rette vores design ind efter fem forskellige menneskers ønsker?

”Smag-og-behag-beslutninger”
En fare kan være at havne i ”smag-og-behag-beslutninger”, som er helt intuitive og styret af vores følelser; “Jeg kan ikke lide farven rød!”

Som designere er vi uddannede til at forholde os professionelt til farver. Hvad står de enkelte farver for, hvordan kan de bruges, og hvordan opfatter vi dem i forskellige sammenhænge? Det er vigtigt at få den viden formidlet ud til kunden og få ”klædt kunden på” til at kunne tage en mere fagligt begrundet beslutning end den rent følelsesmæssige.

– For mange mennesker er farven blå en nobel og seriøs farve, og en folder er et A4 ark foldet to gange (på den brede led).

Når vi skal foretage et valg, vil vi typisk vælge ud fra, det vi kender og føler os trygge ved. Hjernen kan godt lide gentagelser. Overraskelser og det ukendte gør os utrygge og kan virke provokerende.

Design handler hverken om at gøre folk trygge eller utrygge. Til forskel fra designprocessen, hvor det er afgørende, at beslutningstagerne har tillid til forløbet. Design er at finde på løsninger. Og ofte handler design om at give kunden noget, som de ikke selv havde set som en løsning.

– Så folderen vil måske ende med at få en rød farve og en rund form, hvis du rådfører dig med en grafisk designer.

Giv tid ..
Tid er en vigtig faktor, for at vi kan nå at vænne os til noget nyt og få de skæve ideer. Desuden er vigtigt at være opmærksom på at de visuelle skitser, vi viser til kunden, bliver taget bogstaveligt fra dag 1. Det kan være ødelæggende for den videre proces, at skulle til at overbevise kunden om, at logoet alligevel skal være rødt, hvis det første logo de så var blåt. Derfor bør skitsefasen tages meget alvorligt (læs sæt tid af) og de første oplæg være præcise.

1+1 > 2
I den rationelle verden er 1+1 = 2. I designverdenen er 1+1 > 2. Hvis der er en forventning om at 1+1 = 2, er der ingen grund til at involvere en designer. Det vil være spild af tid for både kunden og designeren. Man kan ikke sætte designløsninger på formler, lige så vel, som der ikke er nogen opskrift på at skrive en bestseller, eller komponere et hit. Med et godt fagligt fundament, er det selvfølgelig muligt, at lave ordentlige løsninger, også på kort tid, men vi skal huske hinanden på, at det at få vendt alle sten – tager tid – og er netop det vi kalder den kreative proces …

Så længe ideen holder
Hvordan får vi så solgt den helt rigtige visuelle identitet til kunden. Først og fremmest kan alt design være lige ” rigtigt” eller lige ”forkert”, alt efter argumentation … Der er som udgangspunkt ingen facit og ingen vedtagne regler.

Farven rød kan beskrives som ”varm og behagelig” eller som ”skræmmende og advarende”, det er den kontekst farven indgår i, der hjælper os frem til en afkodning. Der findes ingen pæne eller grimme farver, kun egnede eller mindre egnede, hvis vi ser på det med den professionelle designers øjne. (Gul er svær at læse på hvid, fordi kontrasten bliver for lille, lyserøde politiuniformer ville miste autoritet).

Et andet eksempel er, hvad vi opfatter som moderne eller som gammeldags. En skrift med seriffer (fødder) vil min generation og generationerne frem, opfattes som gammeldags og konservativ, hvor yngre generationer af designere netop nu bruger antikva-skrifterne (skrifter med seriffer), som udtryk for noget nyt og moderne.

Salg af design er positiv manipulation
Hvis vi skal være enige og kunne træffe beslutninger, er det nødvendigt, at have det samme visuelle oplæg at tage udgangspunkt i og tale ud fra. Og det er vigtigt at tilstræbe en grad af faglig argumentation for, at vi, i gensidig respekt, kan lytte og tage til efterretning.

For at et design skal være godt skal det være gennemtænkt. De enkelte beslutninger skal kunne begrundes, dels ud fra en god research, ”Vi har valgt at lave jeres logo rødt, for at gøre jer mere synlige i forhold til jeres konkurrenter, som alle har blå logoer” og dels ud fra hvad kunden selv har bragt frem i processen, ”I sagde ved vores sidste møde, at I opfattede jeres virksomhed som en moderne virksomhed – denne kølige røde farve, er netop farven – der kan understøtte dette”.

Eller, ”Vi har valgt at lave jeres logo blåt, netop fordi jeres konkurrenter har blå logoer, er blå farve simpelthen farven jeres kunder vil forbinde med jeres branche”. Og ud fra hvad kunden selv har bragt frem i processen, ”I sagde ved vores sidste møde, at I opfattede jeres virksomhed som en moderne virksomhed – denne varme blå farve, er netop farven – der kan understøtte dette”.

Hvilken model du køber? – Det bestemmes af dine følelser …

Når vi har forståelse for, hvad vi gerne vil sælge og til hvem, kan vi beslutte hvorfor og hvordan.

Hvorfor involverer vi kunden?
Det kan være en rigtig god idé, at involvere kunden i den proces, der ligger i at udarbejde en identitet. Billedligt talt; ”Frakken skal passe til kunden, farve og kvalitet skal føles rigtig i forhold til anvendelse og temperament”. Så med ovenstående tekst om intuition og følelser in mente, er det en god ide, at vi som designere og rådgivere beslutter, hvad vi gerne vil bruge kundens opmærksomhed på – inden vores første møde. Med andre ord; hvad skal vi, som rådgivere og designere have ud af at involvere kunden?

Involvering vil altid sætte gang i en forventning. Hvis jeg bliver involveret, har jeg også en forventning om at mit bidrag som minimum, bliver taget til efterretning, men allerhelst bliver brugt. Når vi involverer kunden, kan vi risikerer, at processen havner i smag-og-behag-beslutninger. De færreste kunder har været igennem en sådan proces før, så de skal ”hjælpes” til at tage de fagligt begrundede beslutninger. Vi kan rådgive dem i dette, fordi vi, til forskel fra kunden, er uddannede i at løse netop denne type opgaver og har en lang række erfaringer at bygge vores viden på. Øvelsen er,at åbne kundens øjne og modtageapperat, for de kreative muligheder, (jeg foretrækker rød, fordi det differentierer os fra vores konkurrenter, der er blå), frem for at lukke dem (”jeg kan ikke lide rød”). Det er altså i første omgang en pædagogisk proces, hvor vi introducerer vores begrebs-verden, for at kunne have samme platform at tage beslutningerne ud fra til sidst i processen.

Vi involverer kunden, for at …
- Have fokus på kunden
– Skabe tryghed omkring processen
– Skabe tillid til at vi som designere og rådgivereleverer det produkt, de,

som kunde, kan være tilfredse med
– Få kunden til at føle, at de har været med til at vælge den, for dem, helt rigtige løsning

Vi involverer ikke kunden, for at …
- Kunden skal designe logoet
– Give indtryk af, at der er frit valg på alle hylder
– Havne i smag-og-behag-beslutninger, hvor kunden overtager styringen

Vi er fagmændene med specialet, der involverer kunden for at gøre kunden tryg, lige som når når en læge tager en samtale med patienten.Hvordan
For at sikre et godt forløb uden misforståelser er det vigtigt, at kunden kender agendaen for beslutningsproces­sen. Hvis det fx er den administrerende direktør, der tager den afgørende beslutning, så skal projektgruppen vide dette. ”Den administrerende direktør tager beslutningen, og hun m/k vil gerne danne sig sin egen mening efter at have hørt medarbejdernes input”. Det er vigtigt, ikke at foregøgle de involverede parter større betydning end sandt er, de skal kende præmissen. Desuden er det vigtigt at styre processen derhen, hvor vi, som rådgivere og designere gerne vil have den. Står alt åbent, er alt til at ændre, eller er det nogle bestemte felter vi gerne vil have afklaret. Vi (designere og rådgivere) skal være enige om, hvilke døre der er åbne, og hvilke der er lukkede – inden vi involverer kunden.

(– Alt dette velvidende,at trods alle gode intentioner,kan alt gå galt, eller tage en uventet drejning).

Et eller flere forslag
Hvorvidt det er bedst at komme med et eller flere oplæg, kan være en temperaments- eller erfaringssag? Det kan også afhænge af, hvor meget respekt og tillid kunden har til ??Operates arbejde. hvor stor er sandsynligheden for, at kunden accepterer det ene forslag, som det ??Operate mener, er det rigtige …

Hvis vi som kunde får to til tre forslag at vælge mellem, vælger vi det forslag, vi bedst kan lide. (Vi foretager et valg). Får vi derimod kun et forslag, vil vi forholde os kritisk til det forslag og tage stilling til, om man evt. kunne ændre dette eller hint. (Vi er blevet påduttet noget, men er det nu det rigtige …?). Og får vi flere end tre forslag, bliver det sværtfor ikke sagkyndige at overskue, og vi kan være tilbøjelig til at ende i en “kan-jeg-få-lidt-af-det-hele-løsning, som ikke er tilfredsstillende at skulle arbejde videre med for hverken designer eller kunde. (Følelsen af at alt er muligt kan virke usikkert).

– Præsenter altid kun forslag som vi kan stå inde for, og som vil kunne gennemføres.

Hvis vi præsenterer 2-3 forslag er det vigtigt at de i form og farve har forskellige retninger, som vi kan argumentere ud fra fx den seriøse retning (blå) overfor den mere ekspressive (røde) retning og giv vores anbefaling til kende (- men i små doser uden at blive for ivrige, det kan skabe mistillid ….).

Kvalitet eller kvantitet
Hvad koster en ny visuel identitet (– eller hvad koster en bil?), det rejser en række spørgsmål, som det er nødvendigt først at få afklaret, men vi har udarbejdet en lille liste der kan bruges som værktøj til at få indkredset dette. Se liste.

Hvad koster det så at få trykt? Vi har givet kunden et budget på XX.XXX kr. hvor mange eksemplarer kan de så få trykt? Eksempel: “Hvis du giver mig 200,- kr. og beder mig om at gå ud og købe strømper, kan jeg komme tilbage med 20 par – eller med ét par. Hvis jeg, inden jeg går, fortæller dig, at du kan forvente at få 20 par, bliver du højst sandsynligt skuffet, når jeg kommer til bage med ét par, selvom de selvfølgelig er i en helt anden kvalitet. Og hvis jeg fortæller dig, at du kan få ét par, men i super kvalitet, bliver du skuffet, når jeg kommer tilbage med 20 par fra discount.” Med andre ord; den færdige tryksag er en vigtig del af vores arbejde, og derfor skal formen afklares med designeren og kunden, som en del af opstartsfasen.

Hvem er deltagerne
Det er vigtigt, at designere er en del af processen – og helt fra starten. Det kunden siger er det, vi som designere senere skal bruge i vores til- og fravalg i skitsefasen og ikke mindst som argumentation, når vi igen møder kunden med vores designoplæg. Hvorfor kan andre ikke bare tage den snak? Fordi vi ser og hører noget forskelligt alt efter vores faglige fundering. Konsulenten hører at kunden gerne vil have en folder, og konsulenten tænker; “blå, A4 tværformat, foldet to gange”, designeren hører det samme og tænker “rød og rund med udstanset logo”.

Det er også en fordel, hvis det første møde kan foregå hos kunden (Designlandskabet). Er det fx en virksomhed, der dagligt modtager kunder, er indgangspartiet naturligvis en meget vigtig del af mødet med virksomheden og meget mere synlig for virksomhedens kunder end et nyt logo(!). Det kan blive afgørende for hele processen og forståelsen af, hvem kunden er, og hvad der skal prioriteres i designprocessen.

Desuden er det vigtigt, at de, der deltager i processen, repræsenterer de medarbejdere, der skal sidde med designet i det daglige, fx sekretærer, it-medarbejder, kommunikationsmedarbejder mfl. Der kan være praktiske hensyn, som det kan være fint at have med fra starten. Det kan være krav til printere eller skabeloner eller bestemte konvoluttyper, som det er hensigtsmæssigt at designet passer til, således at det nye design bliver en nemt for medarbejderne at skulle anvende.

Spil ikke med blind makker
Der kan også spares rigtig meget tid ved, at de rette beslutningstagere er med i beslutningsprocesserne – og helt fra starten. Undgå ”skjulte” beslutningstagere. Det er måske lykkedes designere, rådgivere og fokusgruppe, gennem en længere proces, at blive enige om en ny, moderne identitet med den røde farve i centrum, men da designet når op hos departementschefen, som ikke har været med i processen, viser det sig, at han m/k ikke kan lide farven rød (– læs slået tilbage til start)!?!

Med hvilke redskaber kan vi involvere kunden?

Logobarometer
Hvad er Logobarometer?
Et logobarometer kan indeholde en samling af forskellige logoer fra alle mulige virksomheder, kendte som ukendte.
Hvornår bruges et logobarometer?
Hvordan bruges et logobarometer?
Case/eksempel:
Fordele:
Ulemper:

Logobingo
Hvad er logobingo?
Logobingo
Case:
Fordele:
Ulemper:

Moodboard
Hvad er Moodboard?
Case:
Fordele:
Ulemper:

Mindmap
Hvad er Mindmap?
Case:
Fordele:
Ulemper:

 



Der er lukket for kommentarer.